

Foto: Michael Jang





Foto: Tine Harden



Foto: Maria Gotthard
|
Louann Brizendine


Dr. Louann Brizendine er en verdenskendt foredragsholder, neuropsykiater og hjerneforsker, som har specialiseret sig i kvinders identitet, udvikling og adfærd – set gennem hjerneforskningens optik. Hun arbejder som neuropsykiater på UCLA. Hun er grundlægger af Women’s and Teen Girls’ Mood and Hormone Clinic. Hun har tidligere undervist ved Harvard Medical School og er uddannet ved Yale University School of Medicine og University of California, Berkeley, inden for neurobiologi. www.louannbrizendine.com
Louise Scheele Elling


Cand.comm. med formidling som speciale. Kommunikationsrådgiver og teamcoach. Driver foredragsvirksomhed i Sverige. Kysser sin familie og rører en djævelsk god béarnaise.
Lars Henrik Ylander


cand.mag. i filosofi og fransk. Kommunikationsrådgiver og videndeler. Ror og spiller keyboard, men sjældent samtidig. Tager i en hvilken som helst debat det libertinske standpunkt. Sammen har de stiftet LoveConcern: www.loveconcern.dk
Charlotte Fruergaard


Det handler om kærlighed … er Charlottes første bogudgivelse. Der er dog allerede planlagt flere udgivelser i hendes bogserie. Hun har altid beskæftiget sig med formidling, mennesker og udvikling og har været med på de fleste bølger af udvikling, både i privat- og i erhvervslivet, hvor hun også fungerer som underviser. Mere end 4000 mennesker har i de sidste 17 år været på hendes seminarer, kurser eller til private sessions. Choice Relationship er blevet en stor succes i både Danmark og England og er med hastige skridt ved at brede sig til Sverige.
Læs mere på www.winlife.dk
Minna Grooss


Minna Grooss er skribent, dokumentarist, musiker og har tidligere skrevet bøgerne: Homo og København – Grib byen. Hun er kendt for sin dybdeborende journalistik og eksperimenterende reportagestil samt sine anderledes og unikke vinkler på kvinder, mænd og kønsroller i samtidens Danmark. Hun er oprindelig keyboard- og hammondorgelspiller, bl.a. i det hedengangne Miss B. Haven, og er nu opsigtsvækkende frontfigur i gruppen Jodeladies, som i år har udgivet deres andet album.
Winnie Haarløv


Winnie Haarløv (f. 1949) har flere uddannelser og 25 år i IT– og reklamebranchen i bagagen. Med en uddannelse som eksamineret, diplomeret gestaltterapeut (MPF), proceskonsulent og coach, startede hun egen praksis for individualklienter og par, sideløbende med at hun skriver bøger og holder foredrag og workshops om kommunikation og konflikthåndtering. Hendes bogkatalog består af to håndfulde bøger og omfatter både romaner, debat– og faglitteratur. Privat har hun en skilsmisse bag sig, lever nu på 33. år i sit andet ægteskab og er farmor til tre børnebørn. Mere på www.terapeut.net.
Charlotte Torpegaard


Nylonstrømper på spray, personlige parfumer og den grønne bølge er blot nogle af de trends, Charlotte Torpegaard fortæller om på TV2s Go’ morgen Danmark, hvor hun er fast ekspert, og i førende modemagasiner og dagblade herhjemme. Hun er tidligere mode- og skønhedsredaktør på magasinet Eurowoman, og i dag fungerer Charlotte som skønhedsredaktør, klummeskribent, iværksætter, forfatter, konsulent og foredragsholder. Selv kalder hun disciplinen for trendaerobics. Hun har tidligere skrevet: En åben bog – om mødet mellem mennesker til fordel for Dansk Flygtningehjælp.
www.charlottetorpegaard.com
|
|
|